Kort med Drengsted fra omkring 1650

Tilfældighederne - jf. henvendelsen til Birgit (Knudsen) - ville, at denne lille historie om Drengsted 
kunne bygges op. Jeg tror, at opstillingen holder vand.

Jeg fik nemlig her den 2-12-15 ringet til Birgit (Knudsen), gift med Jess Günther og bosat i Aabenraa.

kort drengsted 1793

Det blev en meget god snak 
med begge i næsten 1½ time.

I den forbindelse mailede Jess
kortet (mobilfoto af et billede, som
de har hængende) til venstre.

Herefter kan ses, at den ene af 2
”drivveje” (hærveje), 
jf. kortet 
nedenfor fra før 1793, havde forløb
gennem Drengsted. Dette kort sat
ind for at illustrere det officielle vejnet
for omkring et kvart århundret siden.

Disse veje blev anvendt til ”stude-
drift” i forbindelse eksport sydover.

Efter kortet ses, at Drengsted er 
afmærket med stjerne omkring det
røde punkt for markering for byer.

Det ses ikke at være tilfældet for Døstrup. Så må det ikke bare antages, at Drengsted da havde
særlig betydning.

Det vides, at der omkring det tidspunkt var en en gård i landsbyen under navnet "Drengstedgård" -,
hvorunder halvdelen af Drengsteds jorde hørte. Det er ikke helt usandsynligt, 
at denne gård kan
have ligget, hvor Niels Davidsens gård - Drengstedvej 33 - fortsat ligger.

Jess har tilføjet pr. mail: Meier (Johannes Meier) opmålte og tegnede sine kort fra ca 1635 og frem
til 1660-erne. Aktuelle kort er en del af nogle kort han fik til opgave at tegne fra Chr. IV i 1647, så
det er nok stukket i 1648-49 
(selve kobberpladerne blev lavet af 2 guldsmedebrødre fra Husum,
Mathias og Nicolas Petersen. Meier stammede 
selv fra Husum). Pladerne blev naturligvis gemt
og benyttet til genoptryk. Mit kort er trykt ca 1735, - dediceret til Chr. VI.

Indsat kortet nedenfor for at illustrere vejnettet i Danmark og Schlesvig omkring 1793 og vel sva-
rende til, hvorledes vejnettet 
var omkring dette tidspunktet og således vel ikke ændret sig ret
meget i forhold til ovennævnte kort.

kort 1793

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

Jeg var 15-7-2017 sammen med min hustru og hendes søster i høj solskin på en minitur i området - vist på kortet tv..

hærvejeFørst "Jenle" - Jeppe Åkjærs hjem i voksenlivet, et fantastisk sted og kan kun anbefales et besøg - og så færgen fra Sundsøre til Hvalp-sund og videre til den gamle herregård "Hessel" - lige syd for byen og beliggende i mere end meget flot natur.

Også et sted, hvis man har lidt historisk interesse, et besøg værd. Her var ganske mange interessante fortællinger om dagliglivet på stedet (ikke alt lige sjovt) og ikke mindst kortet til venstre, som tydeligt illustrerer "De gamle hovedveje".

Lidt bedre end kortet ovenfor, men også bekræftende for, at Drengsted da var midt i "smørhullet"

Og så for at lave lidt reklame for "Hessel" indsat historien nedenfor.

 Ejerhistorie (kilde: Danske Herregaarde.dk)

Hessel blev første gang nævnt i 1391, hvor Vide Videsen pantsatte gården for "hungertrang" til Peder Andersen Munk, der i 1396 overtog gården. I 1400-tallet blev gården ejet af en række forskellige slægter, inden den overgik til Kronen efter 1538. 

Kronen beholdt kun Hessel i knap tredive år, idet Jørgen Lykke i 1567 overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en byttehandel.

Lykke var en velanset mand, der blandt andet havde gjort tjeneste i den franske hær og ved det franske hof under kong Frants I (1494-1547). Efterfølgende blev han dansk rigsråd og spillede dermed en betydelig rolle i landets styrelse. Gennem mageskifter med Kronen samlede han sig en del godser, og blev med tiden lensmand i Skanderborg.

Efter flere ejerskifter kom Hessel i 1647 i Valdemar Daas besiddelse. Ved Enevældens indførsel i 1660 var Hessel en ladegård underlagt en af Daas nærliggende herregårde, Bonderup (i dag Lerkenfeld). Daa er i dag mest kendt for sine alkymistiske eksperimenter. Forsøget på at skabe guld bragte ham i økonomiske vanskeligheder, og i 1670 måtte han grundet en stor gæld afstå Hessel til Christian Spormann.

Ved en auktion i 1734 blev Hessel købt af Vincents Lerche, der ligesom Valdemar Daa lagde gården under Bonderup. Lerche var hofembedsmand og havde stor interesse for arkitektur. Han tjente kong Christian V (1646-99) som hofembedsmand og havde tidligere været tilsynsførende ved kongens bygningsarbejder. Foruden at tjene flere af landets konger, var han også en stor godsejer. Blandt de mange besiddelser var Hessel en af Lerches mindste herregård, og han boede der aldrig selv. Allerede året efter købet af Hessel lod han sin søn, Christian Lerche, overtage gårdens drift.

Ejendomsspekulanten Niels Frederik Hillerup købte i 1799 Hessel. Samme år fik han bevilling til at frasælge fæstegodset uden at gården mistede sin hovedgårdsfrihed, og året efter solgte han Hessel til et konsortium. Da Hillerup igen overtog gården i 1801, fik han tillige de to nærliggende kirker i Lovns og Alstrup med i købet, men i tiden under konsortiet var en del af Hessels tiender og fæstegods blevet afhændet.hessel bygning

1808 købte forvalteren Rostrup Hessel, og udstykkede ligesom flere af de tidligere ejer jorden. Som konsekvens af de mange udstykninger mistede Hessel i 1810 sin hovedgårdsfrihed. Dette, såvel som den generelle landbrugskrise, medførte, at gården i 1823 blev sat på auktion.

P. O. Holm og A. Christensen ejede Hessel i få år indtil 1829, hvor Hessel kom i familien Elles besiddelse. Hessel forblev i slægtens eje  indtil 1966, hvor gården overgik til Nordjyllands Amt.

I 2013 var Hessel ejet af Vesthimmerlands Kommune. Herregården fremstår, som da Elle-slægten beboede den, og bliver anvendt som landbrugsmuseum.

Virkeligt et besøg værd - også at køre rimeligt langt efter og oven i en fantastisk naturoplevelse.