Udskriv

 

Drengstedvej 25

Marius og Ane Bull var fætter og kusine. Ane var datter af Morten Boll og Mette Johanne Andersen og blev født d. 22. juli 1901 i Vester Vamdrup, der ligger i Vamdrup sogn, Anst hrd., Ribe Amt. Hun blev gift  med Marius Hansen Bull ca. 1927. Anes far Morten og Marius far Hans var brødre. Det fremgår af anetavlen, som er publiceret her på sitet. Af ukendte årsager blev Marius og hans 3 søskende døbt Bull og det har familien så beholdt, mens Anes forældre har beholdt den gamle stavemåde Boll. Af kirkebøgerne fremgår det at efternavnet staves på forskellig måde, både Bull, Boll og Buhl.

Marius Hansen Bull blev født d. 31. maj 1902 i Skudstrup, der ligger i Skodborg sogn, Frøs hrd., Haderslev Amt. Han var søn af Hans Boll og Mette Marie Dorthea Henningsen.

Ane og Marius fik 3 børn:
Martin Hansen Bull, f.d. 28. august 1928, gift med Minna - bosat i Døstrup - 2 børn.
Johanne Marie Bull, f.d. 10. marts 1931, gift med Erik Petersen - bosat i Varde - 2 børn.
Hans Hansen Bull, født den 5. februar 1939 - ugift.

Drengstedvej 25

Marius' forældre købte ejendommen i 1924 af Gunder Christensen. I 1926 overtog Marius ejendommen og drev den videre indtil 1965, hvor sønnen Hans overtog den. Ejendommen var da med 8,8 ha. jord, men med tilkøbt jord nåede Hans Bull op på 30,2 ha. I 1968 blev det meste af jorden - 28,1 ha. - solgt til Cornelius Schmidt. 

Billedet øverst viser ejendommen, som den ud, da jeg var barn og sådan ca. frem til min konfirmationsalder - tror jeg.

Billedet ventre viser markene på den anden side af bækken - Kibæk. Vejen forbi ejendommen var den eneste vejen til disse marker, hvor der var anlagt en forholdsvis smal bro over bækken. Broen ses ganske  svagt med lidt skygge lige til venstre     for ejendommen. De 2 marker til venstre for broen tilhørte os. Den ene kan der anes i det fjerne - vist nok en høstak. Ja. det må det være, da man da ikke tærskede korn på markerne på daværende tidspunkt. Området kaldte vi "æ fælle".

I høsttiden kørte vi selvfølgeligt også forbi ejendommen og var der nogen udenfor, ja - så var der altid tid til en snak. Vi børn sad for det meste på læsset - oveni høet - og tit kastede Anna æbler eller lignende op til os. Så vi satte stor pris på dette stop.

 


Fotos

 Gravsten over Hans Bull og Marie Dorthea Bull.

gravsten hans bull

 Gravsten over Marius Bull og Anna Bull.

gravsten marius bull

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

Our website is protected by DMC Firewall!